TELTUDLEJNING OG LEJE AF ALT INVENTAR OG TILBEHØR*

*Borde, stole, duge, gulv, kaffemaskine, VIP-standere, rød løber, lyskæder, lys, dekoration, gasovn, mm.

Vores lejebetingelser er en gensidig aftale, som du accepterer ved at booke ordren. Lejebetingelserne er din sikkerhed for, at du ikke kommer til at stå med en uventet merbetaling efterfølgende, da du her bliver gjort opmærksom på faldgruber og får gode råd.

LEJEBETINGELSER FOR TELTUDLEJNING, ALT INVENTAR OG TILBEHØR:

  • Opsætnings-stedet skal være plant. Oplys venligst om underlaget er græs, terrasse, asfalt eller lignende. Ved opsætning på terrasse skal det være muligt at optage stenene. Ved opstilling på asfalt, skal der medbringes betonklodser, som resulterer i en merbetaling.
  • Der må ikke opsættes klistermærker eller klæbes med tape på teltet. Vær desuden opmærksom på, at der ikke ligger/sidder serviet, konfetti eller andre former for papir eller lignede fast på nogle af de lejede artikler, da f.eks. en farvet våd serviet smitter af.
  • Hvis der skal grilles, skal grillen sættes forsvarligt væk fra teltet – mindst fem meter.
  • Der må ikke bruges olielamper, fakler eller lignede inde i teltet eller lige udenfor.
  • Alt materiel skal opbevares beskyttet for snavs, vand, fugt mm.
  • Videre udlån/udlejning er ikke tilladt uden vores forudgående accept.
  • Hvis der er fejl eller mangler meddeles dette omgående pr. telefon til ArasonEvent APS, før det ibrugtages.
  • Al materiel, inventar og tilbehør skal leveres i samme og rengjorte stand, som det blev modtaget, er det ikke det pålægges der et gebyr for rengøring.
  • Lejeren skal selv sørge for at vaske og rengøre gulvet både inden og efter brug.
  • Returnering af de lejede effekter skal ske dagen efter ifølge aftale – senest kl 16.00 med mindre andet er aftalt. Ved afhentning af de lejede effekter, skal de lejede effekter være klar til afhentning fra kl. 10.00 dagen efter, medmindre andet er aftalt.
  • Lejer er personlig ansvarlig for de eventuelle skader, som ukorrekt anvendelse af de lejede effekter måtte afstedkomme.
  • Lejer er erstatningspligtig for enhver beskadigelse af de lejede effekter. Manglende returnering af det lejede indenfor 3 arbejdsdage giver udlejer ret til at kræve effekternes fulde værdi erstattet af lejer – med mindre andet er aftalt på skrift med udlejer. 
  • Det er også muligt at betale med MobilePay ved afhentning/levering af de lejede effekter.
  • Lejer er forpligtet til at anvende forbrugsvarer købt hos ArasonEvent APS. Forbrugsvarer i ubrudt emballage tages ikke retur.
  • De lejede effekter benyttes af lejers gæster på eget ansvar.
  • Der underskrives en kontrakt ved udlevering af de lejede effekter så misforståelser undgås.
  • Vælges der at betales med faktura, betales der et depositum netto 1 dag på 25 % af den fulde ordre inkl. moms, ved indgåelse af lejen. Der sendes ligeledes en faktura på restbeløbet, som skal betales senest dagen før arrangementet. 

Hvis ovenstående ikke overholdes, må der påregnes et gebyr på mindst kr. 500,00 pr. time til rengøring eller udbedring af ovennævnte.

Lejeperioden:

Lejeperioden er kun den fast aftalte periode. Hvis perioden overskrides udover det aftalte, kan der opkræves ny leje, medmindre det er aftalt på forhånd. Kontakt os derfor hurtigst muligt, hvis der sker ændringer i den ønskede lejeperiode eller i den bestilte ordre. Ændringer i en ordre skal ske hurtigst muligt og dog senest 21 dage før arrangementet.

Booking og depositum:

Der bliver først foretaget en booking/reserveration af de ønskede artikler, når du har indbetalt depositum. Depositum er på 25 % af den fulde ordre, som betales umiddelbart efter ordreafgivelse. Depositummet er også en mindre forudbetaling af de lejede artikler, hvorfor du ikke får depositummet tilbage efter lejens afslutning.

Såfremt du har betalt depositum og du ønsker, at annullere den ellers bestilte ordre, vil depositummet gå tabt. Dette er vores sikkerhed for, at vi ikke booker en masse artikler uden som minimum at få dækket vores omkostninger der er i forbindelse med administrativt arbejde ved bookingen.

De praktiske forhold med opsætning/nedtagning:

Opsætningen vil ske efter aftale på et anvist sted. Hvis du skulle blive forhindret i at være hjemme, skal du markere området i hjørnerne hvor teltet skal sættes op, eller hvor de lejede artikler skal stilles. Der skal være mindst en meters arbejdsplads rundt om teltets sider.

Vi ønsker at kunne aflæsse de lejede artikler så tæt på opsætnings-stedet som muligt, hvilket også betyder at der ikke må være mere end 30 meter fra parkering af varevogn/bil med stor trailer til opsætnings-stedet. Hvis der er mere end 30 meter, forventes det, at du stiller med minimum 2 hjælpere, der kan hjælpe med at bringe de lejede artikler ind til opsætnings-stedet.

Vi bærer ansvaret for eventuelle skader på de lejede artikler ved levering, opsætning, afhentning og nedtagning. Du bærer ansvaret og hæfter for eventuelle skader på de lejede artikler under lejeperioden. Skulle uheldet være ude, vil dit forsikringsselskab oftest dække eventuelle skader mod en selskabsbestemt selvrisiko.

Du er derfor ansvarlige overfor eventuelle mangler eller beskadigelse af de lejede artikler overfor ArasonEvent APS. Erstatningsprisen er nypris for genanskaffelse og afregnes ved afhentning.

Det er dit eget ansvar at oplyse om skjulte kabler og rør inden for en omkreds af 2 meter omkring teltet.ArasonEvent APS fralægger sig ethvert ansvar for skader på kabler og rør.

Der vil blive aftalt fast dag for opsætning og nedtagning, men grundet øget farerisiko kan der blive ændret i det aftalte i forhold til opsætning og nedtagning ved f.eks. for kraftig vind, for meget regn eller ved tordenvejr, e.l.

Generelt:

ArasonEvent står altid klar med vejledning og gode råd – vi ser derfor, at du hellere spørger én gang for meget end for lidt, hvis du er tvivl om anvendelse eller lignende af de lejede artikler.

 

 

 

ARASONEVENT APS

Adresse: Næråparken 67, 5792 Årslev
Telefon: +45 28 71 05 40

Email: kontakt@arasonevent.dk

CVR nr: 39565951